John Johansen har over 30 års erfaring indenfor udskiftning af front-bilruder.
Han er en af de første, der i Danmark lærte at reparere stenslag i bilruder. Ligeledes har Johns Autoruder samarbejde med mange forsikringsselskaber. Ring til Johns Autoruder og få din frontrude udskiftet eller repareret på din arbejdsplads eller på din bopæl.
Bilruder udskiftes af kompetent autoglarmester
Vores virksomhed har i mange år betjent en fast kundekreds i områderne omkring Vojens, Tønder og Løgumkloster, der med glæde lader os klare de forskellige autoglasopgaver, der skal løses, som årene går. Vores kalender er altid åben for nye kunder, som ønsker en faglig kompetent autoglarmester og som foretrækker en virksomhed, hvor mester selv tager telefonen.
Hos Johns Autoruder har vi en skræddersyet monteringshal, hvor der også er et lager, så der er mulighed for at rykke hurtig ud til kunderne - et fuldt lastvognstog kan så at sige køre gennem hele bygningen. Ellers foregår de fleste reparationer og udskiftninger af bilruder ude hos kunderne.
Tjen penge mens ruden skiftes
Johns Autoruder har succes med sin udvidede kundeservice.
Vi reparerer nemlig bilruder direkte hos kunden, for at den uheldige kunde ikke skal undvære bilen i længere tid end højst nødvendig.
Vi udfører alle former for reparationer af autoglas. Er en af bilens autoruder revnet eller slået i stykker, sørger vi for en hurtig og professionel udskiftning til konkurrencedygtige priser.
Er en autorude ramt af stenslag, klarer vi en hurtig reparation, hvor autoruden ikke skal skiftes. Vi er således leveringsdygtige i en lang række løsninger når det gælder bilruder.